Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Roskilde Festival
Fredag den 13. juli 2018
VM skabte dataeksplosion
Mobilerne blev flittigt brugt på Roskilde Festivalen – på grund af VM, men også fordi de største øjeblikke blev uploadet til de sociale medier som aldrig før. F.eks. brugte 3's kunder 80,1 TB data, hvilket er 55 procent mere end sidste år.

80,1 TB data er strømmet igennem 3's netværk fra festivalens optakt den 30. juli til afslutningen den 8. juli. Det er det højeste dataforbrug på Roskilde festival nogensinde – og hele 55 procent højere end sidste år. Den travleste time var efter Eminem-koncerten, hvor der mellem kl 00.00 og 01.00 der blev uploadet og downloadet 774 GB data.

– Vi forventer efterhånden, at forbruget tager et massivt nøk opad hvert år, men i år oversteg det forventningerne. Derfor kræver det også, at vi hvert år optimerer vores netværk, siger Stefan Ring Støhrmann, der var 3's netværksansvarlige på Roskilde Festival.

– I år afprøvede vi eksempelvis et set-up, som i tekniske termer kaldes Dual-Band Dual-Beam 6 sector @4T4R. Det er en teknologi som optimerer og maksimer det eksisterende netværk, så brugeroplevelsen bliver hurtigere og endnu mere stabil. Vi er nu i gang med at se på, hvordan samme set-up kan udrulles i andre hotspots samt events som Distortion.

Sms'er hitter stadig

Mens tallene viser, at dataforbruget nærmest eksploderede, så var sms'en også stadig en populær kommunikationsform på Roskilde Festival. Hele 2.107.570 sms'er blev nemlig sendt afsted i løbet af festivalugen.

– Sms'en er et af de kommunikationsmidler, som vores kunder stoler mest på, og den understøttes jo af alle mobiler, siger Stefan Ring. – Der kræves ikke en app, og man skal ikke være online, som eksempelvis med Messenger og WhatsApp.

Dette bakkes op af en undersøgelse, som analysebureauet Userneeds har foretaget for teleselskabet 3. Her svarer 64% af festivalgængerne, at de benytter sig mest af sms, når der skal kommunikeres på festivaler, mens kun 29% bruger opkald.


Gå tilbage

Dataforbruget under Roskilde Festivalen steg med 55% på 3's netværk i forhold til sidste år, hvilket bl.a. skyldtes VM i Rusland. Sms var den mest benyttede kommunikationsform Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php